Kapitalforvaltning med mange finansselskaber
Du forvalter penge, der skal yngle. Bag dig står pensionsfonde, konsortier eller andre investorer, og du omsætter deres kapital til konkrete projekter. Hvert projekt bliver typisk sit eget selskab. Du kalder dig måske fund-manager eller kapitalforvalter. Din hverdag handler om at oprette selskaber, drifte dem compliant i hvert sit land og på et tidspunkt sælge dem videre.
Kompleksiteten opstår, når porteføljen vokser. Med hundredvis af selskaber bliver selv en simpel finansproces tung. En betaling skal ske i det rigtige selskab, og hvis du skal lede efter det rigtige selskab blandt flere hundrede, så går arbejdsdagen med at bladre frem for at drifte.
Godkendelser sander til, og en faktura kan være undervejs i ugevis, før den er igennem organisationen. Samtidig har du for mange forskellige kontoplaner og for mange forskellige dimensioner til, at du kan lukke måneden i alle selskaber til tiden. Det betyder, at du sjældent kender den præcise tilstand på tværs af porteføljen.
Ambitionen er en driftsmodel, der kan replikeres. Når du opretter et nyt selskab, så skal du vide præcis, hvad du gør. Du vil have én kontoplan, ét sæt dimensioner og én manual, så et Shared Service Center eller en outsourcing-partner kan bogføre i alle selskaber på samme måde. Det gør det muligt at lave klare aftaler med dem, du har outsourcet til, at flytte opgaver ind eller ud efter behov, og at rapportere på det, du selv har defineret, frem for det, tilfældige lokale opsætninger leverer.
Kort sagt vil du kunne oprette, drifte og afvikle selskaber i stor skala uden at tabe styringen.
Global varehandel på tværs af grænser
Din virksomhed er etableret i flere lande og handler varer på tværs af dem. Måske sælger du fra en butik i Spanien varer, der leveres fra Tyskland, og tager samtidig imod en returnering i Holland. Din virksomhed er allerede global med intercompany-handel og en forsyningskæde, der krydser landegrænser, og spørgsmålet er, hvordan du får styr på det.
Problemerne kommer typisk fra en historik, hvor hvert selskab er startet for sig. En lokal revisor lavede en kontoplan i Tyskland, en anden lavede en helt anden i Spanien, og nu skal koncernregnskabet samles på tværs af sprog og strukturer, der ikke passer sammen.
Der bliver tilføjet nye konti, der ikke matcher konsolideringsmodellen, og varenumrene er oprettet forskelligt fra land til land. Så sidder økonomifunktionen med et Excel-ark og mapper de samme data igen og igen, hver måned. Månedslukket trækker ud, og overblikket over lager og leverancer på tværs af landene bliver til en mailkorrespondance frem og tilbage.
Ambitionen er ét “system of record”, hvor data betyder det samme overalt. Konto 2300 er varesalg i alle selskaber, og et varenummer refererer til den samme vare, uanset hvem der bestiller den.
Så kan CFO’en lave et hurtigere månedsluk uden mapping, koncernregnskabet kan lægges sammen direkte, og transfer pricing og intercompany-rapportering falder på plads af sig selv. Du får indsigt i beholdninger på tværs af landene og kan se, hvad der er på vej ind i forsyningskæden. Og den dag du åbner i et nyt land, så har du en skabelon: en fælles kontoplan, kendte varenumre og dokumenterede processer. Gevinsten står i forhold til, hvor stor din virksomhed er, men selv med få selskaber betaler den sig hjem i hverdagens processer.
Skabelonbaseret metode
Den største risiko, når du skal tage kontrollen over ERP-systemer i flere lande, er at du kommer til at køre et helt ERP-projekt forfra i hvert land. Det koster tid og penge.
Abakions anbefaling er at bygge processer og værktøjer, som kan gentages fra land til land, så en udrulning kan udføres med en skabelon. Så kan du tilføje nye enheder, uden at det bliver et nyt implementeringsprojekt hver gang, og du bevarer overblikket, efterhånden som din virksomhed vokser.
Standardisering
Du skal selv kunne drive så meget af en ERP-implementering som muligt, så det ikke bliver for dyrt. Sådan arbejder vi typisk: Vi hjælper med den første kerneimplementering og måske det næste land, og derefter bygger vi sammen med dig en skabelon, som du selv kan rulle ud.
Så kender du værktøjerne og har erfaring med, hvad der foregår under en implementering, og så kan du i princippet tilføje nye lande selv. Konceptet er reelt en opkvalificering af din egen organisation.
Mød op med det rigtige hold
En ERP-udrulning er et samarbejde. Vores konsulenter kan ikke rulle ERP ud i jeres forretningsenheder med succes, hvis din organisation ikke er involveret fra hovedkontoret. Projektorganisationen skal sættes rigtigt sammen fra starten.
Typisk er der brug for tre roller: en projektleder, en forretningsansvarlig og en intern superbruger, der er bindeleddet til de lokale brugeres hverdag.
Dine projektdeltagere skal have opbakning fra ledelsen. De skal kunne bygge relationer lokalt, opsuge bekymring og irritation og forstå, at modstand er en normal del af et IT-projekt og ikke et faretegn.
Nogle gange kræver det ikke mere lokalt mandskab end en bogholder, der kender de forhold, som lige akkurat skal være på plads.
Microsoft Dynamics 365
Business Central
Kompleksitet og lokale behov
Uanset om du er på hovedkontoret eller er lokal CFO, så ønsker du gennemskuelighed, sikkerhed og overblik. Vejen dertil er at standardisere og holde kompleksiteten nede.
Din virksomheds globale finansielle processer er grundlaget for skabelonen. Du kan ikke rulle en skabelon ud på tværs af lande, før virksomhedens processer er afdækket, dokumenteret og forankret med buy-in fra de lokale lande.
Nogle ting er en fordel at styre centralt, som en fælles kontoplan, fælles dimensioner og kontrol over, hvem der må oprette hvilke data, fordi det gør konsolidering og analyse på tværs meget nemmere. Andre ting bør holdes fleksible lokalt, så virksomheden ikke låses fast.
Et eksempel kunne være, at du styrer visse varer centralt, men lader de lokale enheder handle med andre varer.
Men hvert land har også sine egne krav til rapportering og compliance, og de skal tænkes ind, når skabelonen bygges.
Når fundamentet er på plads, kan et nyt selskab være i drift på under en dag rent IT-mæssigt.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at vide mere, eller hvis du bare har brug for et godt råd, så skriv til os. Vi er klar til at hjælpe dig videre.
E-mail: abakion@abakion.com
Telefon: 70 23 23 17

Global arkitektur
Når du kører Business Central i flere lande, skal du tidligt i forløbet tage stilling til, hvordan de enkelte landedatabaser spiller sammen. Arkitekturen er den ramme, alt det øvrige hænger op på, og den er svær at lave om, når først løsningen er i drift. Læs mere »
Business Central kan køres med landeversioner per land, så du er sikret, at hvert land lever op til de lokale krav. Det interessante for en større virksomhed er, hvordan databaserne arbejder sammen på tværs.
I Business Central SaaS er der kommet gode muligheder for at arbejde på tværs af databaser, og stort set alle apps, der lægges på, skal kunne fungere på tværs af databaser.
Oven på det bruger vi Abakions Global Master Data Sync til at holde stamdata synkroniseret og styre, hvor data ejes, så du beslutter centralt, hvad der må rettes lokalt, og hvad der er låst. Sammen med en intercompany-løsning binder det de enkelte regnskaber sammen, uden at de bliver til uafhængige siloer.
Fordelene ved en global arkitektur er:
- Landeversioner sikrer, at hvert land lever op til sine egne krav fra starten.
- Sammenhæng på tværs af databaser gør, at selskaberne kan udveksle data uden separate integrationer per land.
- Central styring af dataejerskab holder opsætningen ens, også når antallet af selskaber vokser.
- Tidlige arkitekturvalg mindsker risikoen for dyre omlægninger, når løsningen først er rullet ud.

Lokale lovkrav og lokalisering
Når du åbner et selskab i et nyt land, skal løsningen leve op til landets krav til regnskab, moms og rapportering. Uden lokalt kendskab er det svært at vide, om dit ERP-system dækker de lokale forskrifter. Læs mere »
Business Central leverer de lokale tilpasninger, der skal til for at komme i gang. En Business Central i Frankrig har andre funktioner end en Business Central i Danmark for at modsvare de franske krav. Vi anbefaler derfor, at du starter et nyt selskab på en lokal version af Business Central, så landets krav til moms, intrastat og eventuelt fastlåste kontoplaner er dækket.
Microsofts lokaliseringer rækker typisk omkring 80 procent af vejen. De sidste 20 procent varierer fra land til land og kræver ofte en lokal partnerløsning. Det er en vigtig del af planlægningen.
Fordelene ved at have styr på lokale lovkrav og lokalisering er:
- Lokale versioner af Business Central dækker landets regnskabskrav som en del af abonnementet.
- Standardmoduler til moms, intrastat og lovpligtig rapportering følger med per land.
- Afklaring af de sidste 20 procent tidligt i forløbet undgår overraskelser sent i en udrulning.
- Kendskab til lokale partnerløsninger sikrer dækning, hvor Microsofts standard ikke rækker.

App- og leverandørstrategi og vedligehold
Når du beriger Business Central med funktionalitet, gør du det oftest med apps, og så skal du tage stilling til, hvilke apps og hvilke leverandører du vælger. Det er en beslutning, du med fordel træffer tidligt, fordi den følger løsningen i hele dens levetid. Læs mere »
En app giver dig færdigkodet funktionalitet, som du betaler abonnement for, og som leverandøren vedligeholder. For et område som intercompany findes der 10-15 forskellige løsninger på markedet, så valget af leverandør betyder noget. Nogle leverandører er rene app-huse, mens andre, som Abakion, både er produktleverandør og konsulenthus, og det påvirker, hvordan support og rådgivning hænger sammen.
Business Central får to årlige opdateringer fra Microsoft, så nye krav og features håndteres løbende som en del af pakken. App-leverandørerne er forpligtede til at holde deres apps opdateret til den nyeste udgave af Business Central, så de integrationer og funktioner, du har lagt på, bliver ved med at virke efter en opdatering.
Fordelene ved en velplanlagt app- og leverandørstrategi er:
- Færdigkodet funktionalitet fra apps er hurtigere at tage i brug end skræddersyet udvikling.
- To årlige Business Central-opdateringer holder løsningen aktuel uden separate transformationsprojekter.
- Leverandørens forpligtelse til at følge nyeste Business Central sikrer, at apps fortsat virker efter opdateringer.
- Valg af en leverandør med både produkt og konsulentydelse samler support og rådgivning ét sted.

Globale masterdata og synkronisering
Når du driver mange selskaber, er det afgørende, at stamdata betyder det samme på tværs. Ens kontoplan, ens dimensioner og ens varenumre er forudsætningen for, at du kan konsolidere og analysere uden at mappe manuelt hver gang. Læs mere »
Business Central har standardfunktioner til stamdata i det enkelte selskab. Oven på det har Abakion bygget Global Master Data Sync, som lader dig vedligeholde stamdata ét sted i et masterselskab og synkronisere dem ud til de selskaber, der abonnerer på dem. Løsningen flytter både data og ejerskab. Låser du en kontoplan og sender den ned i et dataselskab, kan selskabet ikke selv ændre i den. Du kan tillade, at de tilføjer linjer, men ikke at de retter i det, masterselskabet ejer.
Princippet gælder ikke kun kontoplaner. Du vælger selv, hvilke tabeller og felter der skal synkroniseres, da du sjældent vil have alt med, og det kan skæres til efter forskellige lande eller selskabstyper som et ejendomsselskab eller et holdingselskab.
Et selskab kan være både master og subscriber på samme tid, så du kan kombinere globale og lokale masterdata, hvor nogle data styres centralt og andre lokalt. Stamdata kan også udveksles med eksterne systemer og databaser via datafil-udveksling.
Abakion-appen indeholder prædefinerede skabeloner, der indlæser data i den rigtige rækkefølge, så et varekort for eksempel kommer ind, før noget knyttes til det, og en fejllog gør, at du kan følge op på synkroniseringsfejl og se årsagen til hver enkelt.
Fordelene ved globale masterdata og synkronisering er:
- Central styring af kontoplan, dimensioner og varenumre holder data synkroniseret på tværs af alle selskaber.
- Flytning af dataejerskab forhindrer, at lokale enheder ændrer i det, der styres centralt.
- Kombination af master og subscriber i samme selskab styrer nogle data centralt og andre lokalt.
- Valg af tabeller og felter gør, at kun de relevante data synkroniseres til hvert selskab.
- Fejllog viser synkroniseringsfejl og årsagen til hver enkelt, så de kan følges op.

Selskabsoprettelse med skabeloner
Når du ofte skal oprette nye selskaber, så vil du have en fast fremgangsmåde frem for et nyt projekt hver gang. Målet er, at et nyt land eller et nyt selskab kan sættes op på en kendt struktur uden uvished. Læs mere »
Fordi kontoplan, dimensioner og varestamdata allerede er defineret og styres centralt, kan et nyt selskab bygges på den samme faste struktur. Vi kører strukturen ned over selskabet og genbruger de skabeloner, der ligger i Global Master Data Sync, så opsætningen er ensartet fra første dag.
Rent IT-mæssigt kan et nyt selskab være oppe at køre på under en dag. Til de medarbejdere, der skal arbejde i det nye selskab, følger der guides, der beskriver, hvordan I arbejder, så de kan komme i gang med det samme. Tilbage står det, der ligger uden for systemet, altså at få stiftet selskabet gennem advokat og revisor og få det registreret korrekt i landet.
Fordelene ved selskabsoprettelse med skabeloner er:
- Fast struktur og genbrugte skabeloner gør et nyt selskab klar på under en dag rent IT-mæssigt.
- Ensartet opsætning fra start sikrer, at nye selskaber passer ind i konsolidering og rapportering.
- Medfølgende guides klæder nye medarbejdere på til at arbejde ensartet fra første dag.
- Kendt fremgangsmåde fjerner uvisheden og gør hver ny åbning til en rutineopgave.

Intercompany-transaktioner
Når dine selskaber handler med hinanden på tværs af lande, så vil du undgå dobbelttastning og manuelle overførsler mellem regnskaberne. Intercompany-handel skal kunne køre automatisk og med korrekt bogføring i flere selskaber på én gang. Læs mere »
Business Central har en grundlæggende intercompany-funktionalitet med i standarden, og til enkle behov kan den være nok. Abakions Intercompany-app lægger et lag af automatisering oven på.
Appen bruger webservices, så transaktioner ind og ud af Business Central udføres med det samme frem for i natlige batchkørsler. Fra en salgs- eller købsordre kan du slå den aktuelle lagerbeholdning op hos dine intercompany-partnere og vælge lokation, inden ordren oprettes hos partneren.
Når du frigiver en salgsordre i salgsselskabet, opretter appen automatisk en købsordre og sender den til partnerselskabet, hvor der oprettes en salgsordre som drop shipment. Ændrer du en ordrelinje bagefter, replikeres ændringen begge veje, så en ny bekræftet leveringsdato hos partneren også opdaterer salgsselskabets ordre. Bogføringen følger med: når partneren bogfører en levering, bogføres tilsvarende modtagelse og levering i salgsselskabet, og en salgsfaktura hos partneren danner automatisk et købsfakturaudkast i salgsselskabets indbakke.
Du kan konfigurere, om ordrer skal bogføres automatisk, og om det kun er leverancer eller også fakturaer. Handler du med varer, der skal kunne spores, så overføres serie- og lotnumre fra leveranceselskabet til salgsselskabet.
Fordelene ved intercompany-transaktioner er:
- Øjeblikkelig udførelse via webservices fjerner natlige batchkørsler ved transaktioner ind og ud af Business Central.
- Lageropslag på tværs af selskaber giver overblik over partnerens beholdning, inden en ordre oprettes.
- Automatisk oprettelse og bogføring af købs- og salgsordrer mellem selskaber fjerner dobbelttastning og manuelle trin.
- Tovejs-replikering af ordreændringer holder leveringsdatoer og ordrelinjer ens i begge selskaber.
- Overførsel af serie- og lotnumre fra leverance- til salgsselskab bevarer sporbarheden på tværs.

Transfer pricing
Når du sælger varer mellem dine egne selskaber, skal prissætningen kunne dokumenteres og rapporteres efter gældende regler. Transfer pricing er en forudsætning for, at samhandlen internt i koncernen holder over for myndighederne. Læs mere »
Transfer pricing bygger oven på intercompany-handlen og den interne prissætning mellem selskaberne. Du vedligeholder priserne i ét selskab, og intercompany-appen sørger for, at de dokumenter, der sendes rundt i strukturen, bærer de aftalte priser med sig.
Fordi hver intercompany-transaktion er mærket, kan du følge afregningen mellem selskaberne og trække det materiale, du skal bruge til rapportering.
Fordelene ved transfer pricing er:
- Aftalte interne priser følger automatisk med dokumenterne, når de sendes rundt i selskabsstrukturen.
- Mærkning af intercompany-transaktioner gør afregningen mellem selskaber sporbar og lettere at rapportere.
- Central vedligeholdelse af priser i ét selskab sikrer ensartethed på tværs af hele koncernen.

Priser og valutakurser mellem selskaber
Når dine selskaber handler internt, skal prissætning og valutakurser hænge sammen på tværs. Ellers får det samme bilag forskellig værdi i to selskaber, og det giver problemer, når du skal eliminere. Læs mere »
Til den interne prissætning anbefaler vi, at du bruger den prisopsætning, der ligger i Business Central i forvejen, og lader Abakions intercompany-app flytte den rundt. Du opretter et debitor- eller kreditorkort og en prisliste til intern brug, vedligeholder den i ét selskab og får dokumenterne kørt rundt i strukturen derfra.
Valutakurser er en klassisk faldgrube. Sælger du fra selskab A til selskab B og bogfører 100.000 euro, mens kursen er forskellig i de to selskaber, ender bilaget med to forskellige værdier. Det løses ved at hente kurser fra samme kilde, så det samme dokument har den samme værdi på et givent tidspunkt, uanset hvilket selskab det ligger i. Det gør elimineringer og konsolidering væsentligt renere.
Fordelene ved at styre priser og valutakurser mellem selskaber er:
- Genbrug af Business Centrals prisopsætning holder den interne prissætning i standard og let at vedligeholde.
- Vedligeholdelse af priser i ét selskab og distribution derfra sikrer ens priser i hele strukturen.
- Fælles kilde til valutakurser giver samme værdi på samme dokument på tværs af selskaber.
- Ensartede kurser fjerner kursudsving som fejlkilde ved elimineringer og konsolidering.

Konsolidering og koncernregnskab
Fra koncernniveau vil du hurtigt kunne sammenligne de enkelte enheder uden at mappe data forfra hver gang. Konsolideringen samler de underliggende selskaber til et koncernregnskab, du kan styre virksomheden efter. Læs mere »
Fordi strukturen på kontoplan og dimensioner allerede er styret centralt, så kan du lave sammenligningstal på tværs af selskaber og selskabsdele uden manuel mapping.
Typisk konsoliderer du data op fra de underliggende selskaber, eliminerer samhandlen og låser resultatet i et koncernselskab. Business Central har en indbygget funktion til at konsolidere direkte op i et særskilt selskab via opsætning og mapping.
Alternativt kan du konsolidere i en Power BI-løsning, hvor de styrede kontoplaner og dimensionskoder gør det hurtigt at bygge et konsolideringsregnskab. For de største kan data eksporteres til en egentlig consolidator, der kører hele processen på tværs af alle regnskaber. Bruger du intercompany, er posterne imellem selskaberne mærket med en intercompany-kode, som du kan bruge til at eliminere, inden det endelige koncernregnskab lukkes.
Fordelene ved konsolidering og koncernregnskab er:
- Styrede kontoplaner og dimensioner giver sammenligningstal på tværs uden manuel mapping hver gang.
- Flere konsolideringsmodeller fra Business Central-standard til Power BI og consolidator passer til virksomhedens størrelse.
- Intercompany-mærkede poster gør elimineringer enkle at foretage før den endelige lukning.
- Hurtigere og ensartet konsolidering giver ledelsen et aktuelt billede af hele koncernen.

Business Intelligence
Når data er ensartet på tværs af selskaberne, vil du kunne trække analyser og rapporter, der dækker hele koncernen. Business Intelligence er stedet, hvor de styrede data bliver til overblik og beslutningsgrundlag. Læs mere »
Fordi kontoplaner og dimensionskoder styres centralt, så kan data samles i en Power BI-løsning uden manuel oprydning. Business Central leverer data til rapporteringen, og med den ensartede struktur kan du bygge konsolideringsregnskaber og tværgående analyser forholdsvis hurtigt.
Du kan sammenligne dækningsbidrag mellem selskaber, se hvor det halter, og finde ud af, hvor der skal sættes ressourcer ind. Selve konsolideringen kan også lægges i Power BI som et af flere alternativer, hvilket beskrives under konsolidering og koncernregnskab.
Fordelene ved Business Intelligence er:
- Ensartede kontoplaner og dimensioner gør data klar til analyse uden manuel oprydning.
- Tværgående sammenligning af enheder afdækker forskelle i for eksempel dækningsbidrag mellem selskaber.
- Power BI som konsolideringsmodel giver et hurtigt alternativ til opsætning i Business Central.
- Aktuelle nøgletal på tværs af koncernen understøtter beslutninger på både selskabs- og koncernniveau.

Betalings- og godkendelsesflow med dubletkontrol
Når du arbejder i mange selskaber, så bliver godkendelse af betalinger og fakturaer hurtigt en flaskehals. Uden et fælles flow spredes betalingerne, dubletter slipper igennem, og du mister overblikket over, hvor tingene ligger til godkendelse. Læs mere »
Udfordringen er at få et ensartet godkendelsesforløb på tværs af selskaber, så en faktura ikke er undervejs i organisationen i månedsvis, før den er godkendt. Med et fælles flow ved du, hvor en betaling står i godkendelsen, og dubletkontrollen fanger de samme fakturaer, inden de bliver betalt to gange. Det er særligt relevant for virksomheder med et stort antal finansselskaber, hvor den samme proces skal køre ens i hvert selskab.
Fordelene ved tværgående betalings- og godkendelsesflow med dubletkontrol er:
- Ensartet godkendelsesforløb på tværs af selskaber forkorter den tid, en faktura er undervejs.
- Dubletkontrol fanger gentagne fakturaer, før de bliver betalt to gange.
- Overblik over, hvor betalinger ligger til godkendelse, fjerner spildtid med at lede.
- Samme proces i hvert selskab gør godkendelse forudsigelig, uanset hvor mange selskaber du har.

Bankintegration og elektronisk betaling
Når betalinger registreret i dit ERP-system forfalder, så skal de kunne afvikles elektronisk mod banken uden dobbelttastning. Bankforbindelsen er samtidig et af de steder, hvor forskelle mellem lande slår hårdest igennem. Læs mere »
En løsning som Continia Banking sikrer, at transaktioner og fakturaer registreret i Business Central betales til tiden, med elektronisk betaling til banken og elektronisk svar retur. Det fungerer godt i Danmark, men den type løsning er ikke nødvendigvis tilgængelig eller egnet, når du går ind i markeder som Spanien, Italien, Japan eller Sydamerika.
Banker varierer meget fra land til land, både i digitalisering og i, hvilke integrationer der overhovedet findes. Bankintegration skal derfor vurderes per land som en del af arkitekturen, og valget af løsning afhænger af, hvilke markeder du opererer i.
Fordelene ved bankintegration og elektronisk betaling er:
- Elektronisk betaling og svar mod banken fjerner dobbelttastning i afviklingen af betalinger.
- Kobling mellem forfaldne posteringer i Business Central og banken sikrer, at betalinger sker til tiden.
- Vurdering af bankintegration per land tager højde for forskelle i digitalisering og tilgængelige løsninger.
- Tidligt valg af bankløsning per marked undgår, at betalingsafviklingen bliver en forhindring ved udrulning.

Treasury management
Når du driver mange selskaber, så skal du kunne styre likviditeten på tværs af dem. Uden overblik ved du ikke, i hvilke selskaber der skal betales, eller om der er penge nok til det. Læs mere »
Treasury management handler om at få styr på likviditet og betalinger på tværs af et stort antal selskaber. Har du hundredvis af selskaber, så er en enkelt betaling ikke i sig selv kompleks, men det er svært at vide, hvilket selskab den skal ske i, og om der er dækning.
Med ensartede data og et fælles betalingsflow bliver det muligt at få det overblik samlet, så du kan styre likviditeten på tværs frem for at gennemgå selskaberne enkeltvis. Det er særligt relevant for fund management-virksomheder, hvor kapitalen er fordelt på mange finansselskaber.
Fordelene ved treasury management er:
- Samlet overblik over likviditet på tværs af selskaber viser, hvor der er dækning til betalinger.
- Styring på tværs frem for selskab for selskab sparer tid ved et stort antal enheder.
- Kobling til det fælles betalingsflow gør det tydeligt, hvilke betalinger der skal ske hvor.
- Overblik over likviditeten understøtter beslutninger om kapital på tværs af finansselskaberne.

Understøttelse af Shared Service Center og fælles manual
Når mange selskaber administreres fra et Shared Service Center, skal de kunne arbejde ens. En fælles manual gør det muligt at bogføre i alle selskaber på samme måde frem for med individuelle indstillinger i hvert selskab. Læs mere »
Fordi opsætning og processer er ensartet på tværs af selskaberne, så kan du udgive én manual, der beskriver, hvordan der arbejdes, og lade et Shared Service Center administrere selskaberne efter den.
Medarbejderne kan være egne ansatte eller en outsourcet funktion, og den ensartede opsætning gør det muligt at flytte opgaver ind eller ud og at lave klare aftaler med den, der løser dem. Har du outsourcet noget, du gerne vil insource, eller omvendt, giver den fælles arbejdsmåde et grundlag at aftale det ud fra, fordi processen er den samme, uanset hvem der udfører den.
Fordelene ved understøttelse af Shared Service Center og fælles manual er:
- Én fælles manual gør, at alle selskaber kan bogføres ens frem for med individuelle indstillinger.
- Ensartet arbejdsmåde gør det muligt at flytte opgaver mellem eget personale og outsourcede funktioner.
- Fælles proces på tværs giver grundlag for klare aftaler med den, der administrerer selskaberne.
- Standardiseret administration reducerer oplæring, når nye selskaber kobles på centeret.

Supply chain-indsigt
Når du sidder i et salgsselskab, så vil du ikke kun vide, hvad der er på lager, men også hvad der er på vej ind. Indsigt i hele forsyningskæden er en forudsætning for at kunne love kunder en leverance på tværs af landene. Læs mere »
Med ensartede data og koder kan du se lagerbeholdninger på tværs af selskaberne og følge, hvad der er på vej ind på lageret, ikke kun hvad der ligger der nu.
Business Central rummer indgående købsordrer, og med den fælles opsætning kan de gøres synlige i dine opslag, så du får et billede af forsyningskæden frem i tid. Det erstatter den mailkorrespondance frem og tilbage, der ellers opstår, når en salgsordre skal koordineres mellem selskaberne.
Fordelene ved supply chain-indsigt er:
- Indsigt i lagerbeholdninger på tværs af selskaber giver et samlet billede af, hvad der er tilgængeligt.
- Synlighed på indgående købsordrer viser, hvad der er på vej ind på lageret og hvornår.
- Overblik over forsyningskæden frem i tid understøtter, at kunder kan loves realistiske leverancer.
- Data i systemet frem for i mails fjerner koordinering af salgsordrer via korrespondance mellem selskaber.

3PL og shipping
Når dit lager og din fulfillment ligger i et andet land end dit salg, skal forsendelse og vareflow hænge sammen på tværs af grænser. Du skal kunne oprette fragtbreve, koble dig til dine fragtførere og få vægt, mål og told med på dokumenterne. Læs mere »
Business Central håndterer lagersteder og lagerstyring som standard, så du kan følge beholdninger i de selskaber og lokationer, der indgår i vareflowet.
Til selve forsendelsen leverer Abakion to apps, Shipping Manager og 3PL Manager. Shipping Manager giver dig fragtbrevene, og en connector-app kobler dig til en bestemt fragtfører. Der findes færdige connectors til blandt andre DHL eCommerce, nShift, Sendcloud, Shipmondo og YourGLS, og en åben API gør, at du kan koble dig til den fragtfører, du ønsker, eller få bygget en connector til en fast pris.
Du opretter et fragtbrev per leveringsadresse og tilføjer foruddefinerede pakketyper som kasser, paller eller containere. For mere sammensatte forsendelser kan fragtbreve pakkes ind i hinanden, så varer lægges i en kasse, kasser på en palle og paller i en container.
Appen beregner vægt, mål og volumen på ordren, og du får en label med track & trace-nummer, der gemmes på fragtbrevet i Business Central, hvorfra du også styrer status. Fragtbreve kan oprettes fra både salgsordrer og flytteordrer.
Handler du uden for EU, kan Shipping Manager beregne en toldtarifspecifikation til dokumenterne. Sammen med intercompany-handlen betyder det, at en ordre kan sælges i ét land, plukkes og sendes fra et lager i et andet og leveres til slutkunden, mens systemet holder styr på beholdning, forsendelse og status undervejs.
Fordelene ved 3PL og shipping er:
- Fragtbreve per leveringsadresse med foruddefinerede pakketyper og mulighed for at pakke fragtbreve ind i hinanden.
- Færdige connectors til DHL eCommerce, nShift, Sendcloud, Shipmondo og YourGLS via Microsoft Power Automate.
- Åben API og skræddersyede connectors dækker de fragtførere, der ikke findes en færdig integration til.
- Beregning af vægt, mål, volumen og toldtarif gør dokumenterne klar til forsendelse og eksport.
- Label og track & trace-nummer gemt på fragtbrevet i Business Central samler forsendelsens status ét sted.
- Sammenhæng med intercompany gør, at salg, lager og forsendelse kan ligge i hver sit land.
Abakion er eksperter i Microsofts forretningsløsninger til ERP, CRM og BI til danske virksomheder. Vi leverer både enkle løsninger, der er klar til brug hos mindre virksomheder, og skræddersyede løsninger til større virksomheder.
Ring til os på 70 23 23 16
eller skriv til abakion@abakion.com
Vi giver gerne et godt råd, uanset om du vil handle hos os eller en anden Microsoft-partner.

